Jeg har fået nyt job. Faktisk hele to af slagsen. Og helt ærligt - så er det nok verdens bedste jobs :)
I sommers gik jeg ned med arbejdsrelateret stress. Det var et kæmpe nederlag for mig da jeg stod i det - og det resulterede desværre i en fyring. Men nu er jeg - endeligt - ude på den anden side. Og jeg kan se at fyringen er det bedste der er sket mig i lang tid! Fyringen betød også et par måneder i a-kasse systemet - og det må siges bare overhovedet ikke at være mig det system! Jeg har aldrig været arbejdsløs før. Og jeg var en smule chokeret over hvor ufleksibelt systemet er.
Så da et job som juleassistance hos Søstrene Grene resulterede i en fast deltidsstilling, tog Heidi og jeg en vild beslutning!
Vi har de sidste 1½ år haft vores
lille firma OhDeer ved siden af vores fuldtidsjobs. Vi har villet vores lille firma helt vildt meget - og haft store drømme for det. Pludselig var muligheden der - muligheden som vi har knoklet for, men måske ikke helt turde håbe på. Med Heidis accept sagde jeg ja til deltidsstillingen, og meldte mig ud af a-kasse systemet for lønmodtagere - vel vidende at resten af min løn skulle komme fra OhDeer. (TAK fordi du turde tage springet med mig søs!!)
Så nu er jeg butiksassistent på deltid, hos fleksible og forstående chefer, og selvstændig på deltid med verdens bedste chefer ;) Hvor er det fantastisk når det hele går op i en højere enhed - og når man tør tage springet!
I denne uge har jeg
spraymalet videre. Resultatet er maling overalt - også på mine hænder og på altanen :) - men samtidigt også vores fedeste kæde hidtil. Jeg har næsten ikke kunne sove i nat, af ren og skær begejstring over, at kæden skulle samles i dag :)
Den kommer med i
butikken i morgen - hvor OhDeer har vagten. Der tager vi billeder, så den også snarest er at finde i shoppen - i hele 3 farvevarianter.
Nu vil jeg fortsætte verdens fedeste arbejdsdag!
Hilsen Tina