tirsdag den 30. april 2013

Træværksted - Godsbanen

Mandag tilbragte jeg med Pernille på træværkstedet på Godsbanen i Århus. En træ-date der har været planlagt længe - og jeg glædede mig helt vildt til en dag med træ, savsmuld og værktøj mellem hænderne :)

Godsbanen er et tværkulturelt hus der bl.a. tilbyder alle med lysten hertil, at arbejde i deres værksteder for et symbolsk dagligt beløb. De har træværksted, metalværksted, formværksted, tekstil- og serigrafiværksted og multiværksted med lasercutter. På hvert værksted er der personale tilstede, der meget engageret hjælper og rådgiver i processen.

Vi tilbragte 3 timer i værkstedet - med massevis af hjælp til at styre de vilde maskiner som rundsav og bor.


Øøøhh... må vi købe jeres mega fede vogn til opbevaring af puder i butikken


Den eneste maskine vi var (næsten) helt trygge ved, var den mega
slibemaskine. (En del nemmere end en lille rystepudser...)


Vi havde en fantastisk og meget produktiv dag. Når de sidste detaljer er på plads, er resultatet af dagen at finde i Smuksak :)

Om en uge afprøver vi deres serigrafi faciliteter!

Hilsen Tina

lørdag den 27. april 2013

Luxusbazar i Snejbjerg på søndag

I morgen, søndag d. 28. april, åbnes dørerne igen for Luxusbazar i Snejbjerg, fra kl. 10 til 15.
Jeg drager afsted med OhDeer smykker (og vores fede tilbehør! ;) ) og forberedelserne er i fuld gang. I går fik jeg samlet de sidste halskæder, så tiden i dag kan bruges bag disken i Smuksak.


Vi har selskab af andre lækkerier - bl.a. Homemade by me og Trold & Trunte. Derudover plejer der at være mange stande med brugt børnetøj, lækre lopper og håndlavede ting.

Mon vi ses?

Hilsen Tina

fredag den 26. april 2013

Genbrugsshopping

De sidste par uger er der - endnu engang - kommet lækre sager hjem fra mine jævnlige genbrugsture. Det lille toiletskab tror jeg må betegnes, som årets hidtil bedste fund. Sådan et fund hvor jeg mærker, at alle de "forgæves" genbrugsture er det værd - for pludseligt er det gode fund der :)



Tallerkenerne er selvfølgelig slet ikke dem jeg "samler" på. men de var for fine til at lade stå - og de supplerer den eksisterende samling godt. De store skal Pernille have - min søde Smuksak kollega som jeg deler genbrugs-passionen med :)
Glassene nedenfor er rigtige "sømands-glas" - og da jeg har en veninde med skumsprøjt i blodet, bliver de nok til en lille gave til hende. 


Bruger slet ikke coasters - men det er jo kobber-look-alike!!! Og små saltkar i marmor!! Dem tror jeg nu jeg beholder :)



Derudover er der også shoppet papir - er faldet over det lækreste papir, i dejligt store ruller, med et fedt pixeleret mønster. Igen er Pernille aftager af noget af det - vi deler nemlig ikke blot passionen for genbrug, men også for lækkert papir :)



En del af papiret er brugt til låg til smykkeskrin - der skal med på forårets og sommerens mange markeder.


Jeg tror ikke jeg er den eneste der bliver høj af fede genbrugsfund :) Glæder mig allerede til næste tur.

Hilsen Tina

torsdag den 25. april 2013

We Loooove Dachshund

Tina og jeg er nærmest opflasket med gravhunde.

Mitte var vores elskede barndomshund. En langhåret gravhund der elskede at blive kørt rundt i dukkevognen, bare den fik lov at ligge puttet under dynen. Derimod hadede den både vores drengevenner og kærester....

Kenzo den I, II, III og IV vores morbror og tantes gravhunde hvor den sidste i rækken, en 1 årig hvalp, styrer huset med hård pote ;)

Nu tegner Dachshund tendensen sig også i vores OhDeer kollektion:

De skønneste gravhunde i kobber. De skal blive til fine halskæder


Jadegrøn gravhund på t-shirt (fra Novak workshoppen)


Den bistre Dachshund i neonkoral på muleposer. Se ham pimpet her

Jeg tror aldrig vi bliver trætte af den dejlige gravhund.
God dag.
Hilsen Heidi

onsdag den 24. april 2013

Pjattet med glimmer

Og pjattet med mine nye sko med glimmer :)



Og fuldstændig pjattet med, at de kan luftes på altanen mens jeg nyder et glas lækker æblejuice. (Ok - jeg havde jakke på - men jeg sad udenfor!!)

Hilsen Tina

tirsdag den 23. april 2013

Forårs-fristet

I går blev jeg fristet hos Købmanden (ja, selvom man bor i København kan man godt have noget så lokalt som en Købmand :) ) Med mig hjem kom de sprødeste lysegule tulipaner og jordbær med en fristende sommer-duft.




Jordbærerne smagte en smule af sommer - men duften var aller skønnest :) Vel lige som man kan forvente på denne årstid.

Hilsen Tina

mandag den 22. april 2013

onsdag den 17. april 2013

Endnu mere kobber # 2

Hos os fortsætter forelskelsen i kobber. Jeg har de seneste uger eksperimenteret med kobber spraymaling - og lak. To ting der viste sig ikke at passe perfekt sammen. Men det skulle lykkedes - hvis den halskæde jeg havde inde i hovedet skulle blive til noget.

Og efter maling der løb, lak der opførte sig underligt, meget tid brugt i "malerværkstedet" (altanen ;) ), og eksperimenteren med længder er den her:



I dag testes den på - og hvis alt går efter planen er den at finde i Smuksak i morgen, og på shoppen sidst på ugen.

Hilsen Tina

tirsdag den 16. april 2013

Det er "den tid" af kvartalet...

... hvor jeg har iført mig bogholder-kasketten. 1. kvartals momsregnskab tager form...


Heldigvis kan jeg tage på arbejde i nattøj - og nyde min morgenmad på kontoret :)
Senere skal jeg i nyttehaven og grave - hurra for en varieret arbejdsdag!

Hilsen Tina

lørdag den 13. april 2013

Organisering....

Ja jeg har efterhånden en hel del smykker, men OhDeer har ikke råd til at ansætte en produkt tester, så vi bliver jo "nødt til" at gøre det selv ;)
Heldigvis er plexikasser og de fine fugle kroge, vi har indkøbt til shoppen gode til formålet. Og så har Pernille lavet nogle fine opslagstavler, der også kan bruges til at hænge øreringe på:











Imorgen er vi at finde i Mølleparken fra 10-16. Håber I kigger forbi.
God weekend.
Hislen Heidi





søndag den 7. april 2013

Anne Nowak workshop # 2

Vi er stadig trætte i kroppen efter en helt fantastisk dag hos Anne Nowak - og trætte i hovederne efter en festlig aften i det københavnske :)

Vi måtte flere gange i løbet af aftenen i går, gøre hinanden opmærksomme på hvor FED en dag vi havde! Det var en fantastisk oplevelse - som kun kan anbefales, og som helt sikkert skal gentages. Vi tog masser af stemningsbilleder - de kommer i et indlæg senere. I første omgang vil vi vise vores resultater frem. Nogle af farverne fremstår ikke korrekt - men jeg er gået omkuld i sofaen, så der bliver ikke taget andre billeder :)


Neon puddel på t-shirts til os selv og Heidis piger - med OhDeer "signatur"

Arrig gravhund på t-shirts

Diamanter i kobber, turkis og neonkoral på t-shirts og sweatshirts



Neonkoral og turkise hunde på muleposer i henholdsvis grå og naturfarvet.

Dagens største projekt var 30 (!!!) indkøbte muleposer - hvoraf halvdelen var blevet farvet grå. (Uden den større succes - ud af 15 lignede 11 et batik eksperiment fra halvfemserne.) Vi nåede at trykke hunde på de 10 - og når de er blevet pimpet yderligere kommer de til salg på shoppen og i Smuksak.

Derudover trykte vi også på notesbøger og papir - og vi har fået så mange lækre ting med os hjem fra workshoppen. Rammerne har vi også købt - så vi kan trykke videre herhjemme når der er indkøbt farve.

Tusind tak til Anne Nowak og vores søde workshop-kollegaer, for en helt fantastisk dag!

Hilsen Heidi og Tina

lørdag den 6. april 2013

Endnu mere kobber

Vi leger videre med kobber....


Efter en fantastisk dag på workshop hos skønne og søde Anne Nowak, har vi "dresset op" - og udnytter at vi er høje på dagens oplevelse. Så vi glemmer trætheden og tager ud i det københavnske natteliv ;)

Hilsen Heidi og Tina

mandag den 1. april 2013

Omrokering...

De stille påskedage er brugt på en lille omrokering i vores stue - da jeg mangler plads, plads, plads! til opbevaring i OhDeer produktionslokalet/spisestuen.

En skænk der før var delt i to - og stod to forskellige steder - er nu samlet et sted. Et resultat vi er ganske godt tilfredse med.....


I denne ende ser det ret godt ud - og der er god plads til opbevaring.


I denne ende - not so much :) Døren der er halvt blokeret er døren til soveværelset.... Vi er dog blevet enige om, at vi midlertidigt kan leve med det - indtil vi finder den der lækre teak-skænk (til ingen penge selvfølgelig ;) ) i de perfekte mål.


I morgen går turen til Ikea - for at finde det skab der nu skal stå, hvor den ene halvdel af skænken stod før. Jeg glæder mig til at få gemt rodet væk. Og bilder mig selv ind, at det er det der skal til for at holde produktionslokalet/spisestuen nogenlunde opryddet ;)

Hilsen Tina