torsdag den 31. oktober 2013

Mere kobber... og mere splash....

Vi har lavet fine juleophæng, der skal sælges i markant. Vores jul i år bliver hvid, kobber, mint og rosa... og så liiiige et splash af pink ;)


 
I morgen kommer der bånd i - og de kommer med i butikken. Det bliver godt, at julestemningen lige så stille kan snige sig ind i markant henover den næste måneds tid.
 
Hilsen Tina

søndag den 27. oktober 2013

Trætte men lykkelige

Det er dagen derpå. Igår gik vores drøm i opfyldelse og vi åbnede markant


Vi havde en helt igennem fantastisk og perfekt dag. Tusind tak til alle jer der kiggede forbi. Tak for gaver og kram. Tak for likes og "delinger" rundt omkring på blog, IG og FB. Tak til familie og venner for hjælp til alt fra maling, vinduespudsning, skiltelavning, tømrer- og elektriker arbejde til madpakkesmøring og tålmodighed med os.
Og ikke mindst tusind, tusind tak til designere og kommitenter der har været med til at gøre drømmen til en realitet. Vi kunne ikke have gjort det uden jer.
Vi nød dagen i fulde drag, men nåede overhovedet ikke at tage billeder....... Det var der heldigvis mange andre der gjorde, så tjek:
Christinas blog her
Sines blog her
Tinas blog her
Hamides FB side her

Selvom vi sov 11 timer!! sidste nat, er vi stadig lidt i søvnunderskud. Så hvis der er lidt stille på bloggen den næste tid, ved i hvorfor ;)

Hilsen Tina og Heidi

lørdag den 26. oktober 2013

Så er det nu!!

Vi er trætte, spændte og meget glade :) Om 45 min. slår vi dørene op til markant. Se hvad morgenen er gået med på markant bloggen.

 
Hilsen Heidi og Tina

søndag den 20. oktober 2013

Den lækreste disk!

Vi flasher vores helt fantastiske disk ovre på markant bloggen.

 
Storskraldsfund OG mint! What´s not to like ;)
 
Hilsen Tina

onsdag den 16. oktober 2013

9 dage til åbning...

... og vi tilbringer mange timer på Vesterbrogade 180.

 
 
Vil du se hvor langt vi er nået, kan du følge med hos markant lige her.
 
Hilsen Heidi og Tina

torsdag den 10. oktober 2013

MINT! (Og lidt markant...)

Dagene går med at male... Vores disk skal bygges af de to københavnerskabe jeg fandt i storskrald for nyligt. De er blevet skrubbet i terpentin (!!) for at få alt fedtet af. Derefter to gange stærk grunder og to gange lækker maling - i mint! Den disk bliver SÅ lækker :)

 
Butikken ser efterhånden ud som en butik - der er endda kommet lidt varer på hylderne.
 
 
Mens malingen tørrer, leger jeg med perler. Jeg har lavet en nøglering i to versioner, af de samme perler og farvekombinationer som vores KUGLE halskæde fra foråret og vores FACET halskæde har... men tilsat kobber. De kommer snart på netshoppen.

 
Og jeg laver og pakker ordrer. Den fine butik Smukt Brugt på Amagerbrogade, starter med at forhandle et fint lille udvalg af vores smykker i næste uge. Vi glæder os til at se smykkerne i Lauras lækre vintage-univers :)

 
Hilsen Tina


tirsdag den 8. oktober 2013

Trykke-date

For 14 dage siden lavede jeg en aftale for i dag. Og jeg har glæææædet mig :) Jeg var i dag så heldig, at være hjemme hos søde Camilla og trykke serigrafi. Camilla kender jeg fra ...in a box. Rammerne har jeg haft stående, siden Heidi og jeg i april var på workshop hos Anne Nowak. I dag skulle de bruges til at trykke på muleposer.



 Smukke farver
 

Jeg fyldte de fleste flader i stuen op med hunde ;)



 
Camilla var så sød, at trykke et af hendes nye smukke motiver på en af mine muleposer - TAK Camilla :)


Spor af Camillas tryk...
 
Camilla - nu må du jo næsten komme op til mig og lave fimo en dag. Du må meget gerne tage "Erik den glade" med som underholdning :)
 
Hilsen Tina

søndag den 6. oktober 2013

Arbejdsweekend - status

De sidste 2 dage har vi knoklet i lokalet der skal huse vores butik Markant. Vores familie har hjulpet en masse - og vi er nået rigtigt langt.

Vores lækre arbejdsbord - hvor mine fremtidige OhDeer
arbejdsdage skal tilbringes.

Opbevaring, opbevaring, opbevaring i baglokalet.

Thekøkkenet....

Alle er i gang
 
Niecerne underholder sig selv i gården.
 

Varer fra Pescno sættes på hylderne til glæde for
nysgerrige blikke udefra.




Københavnerskabet skal bygges om til disk.


I næste weekend går vi i gang med arbejdsweekend part 2, hvor de sidste detaljer i indretningen skal på plads, inden vi begynder at fylde varer i butikken - som skal være helt klar til åbning lørdag d. 26/10 kl. 10. Har vi sagt, at vi glæder os?? :)

Hilsen Tina

torsdag den 3. oktober 2013

Masser af kasser....

(Tøhø - det rimer ;) )

Vores forældre er i København - mest for at passe vores søde niece, men også lidt for at hjælpe med at få butikken klar. I aftes hjalp mor med at male kasser.


 
Kasserne er købt i min Søstrene Grene i Fields - til en meget fornuftig pris. Vi er ved at udskifte alle kasser i hele butikken - så de gamle er til salg, og der er mange af dem :) Den største koster lige under 100 kr. Kommer du derud og køber på en onsdag, kan det være det er mig der står bag disken ;)
 
Hilsen Tina

onsdag den 2. oktober 2013

Instagram i september

Her er en lille collage med billeder fra vores IG profil:


I kan følge os lige her

God aften
Hilsen Heidi

tirsdag den 1. oktober 2013

Den næste tid vil mange af vores indlæg nok handle om det markant. Det er jo vores helt nye projekt og vi elsker det allerede.
Tina bor lige rundt om hjørnet og kan selvfølgelig ikke holde sig væk ;) Jeg bor jo helt herovre i jylland og må nøjes med billeder. Og dem skal I da også have lov at se:











På fredag smutter jeg og min lille familie til KBH hvor vi holder arbejdsdag.... Behøver jeg sige, at jeg glæder mig til at se markant IRL?

God dag
Hilsen Heidi