tirsdag den 31. juli 2012

Smækre lækre visitkort

På søndagens loppemarked havde vores super lækre nye visitkort - med vores nye logo - deres debut.



INMEDIA har udviklet logo og visitkortdesign til os efter vores ønsker. Og vi er simpelthen så tilfredse med resultatet. Logoet er så meget os. Og visitkortet er anderledes end hvad man lige forventer af et visitkort - og så har det den sejeste bagside med humor :)

Vi glæder os til at dele ud af dem.

Hilsen Tina.


mandag den 30. juli 2012

Campinglivets glæder.

Vi er vendt hjem fra 1 uges camping ferie i den pimpede på Hvidbjerg Strand feriepark. En helt fantastisk uge med det skønneste danske sommervejr. Her følger total blandet billed spam:





















Nu har vi lige en uges ferie mere herhjemme.
Hilsen Heidi

søndag den 29. juli 2012

Vattæppestakken formerer sig....

....og i kan derfor i dag søndag finde os på loppemarkedet på Onkel Dannys Plads.



Det er nødvendigt at få bare lidt plads i kælderen - så vi har booket en dobbelt stand og tager både lopper og smykker med.

Vi håber på og glæder os til et velbesøgt og hyggeligt marked. Sig endeligt hej hvis du kigger forbi :)

Hilsen Tina

lørdag den 28. juli 2012

Bornholm # 3

Trediedagen på Bornholm blev brugt nordpå.

Vi kørte til Allinge/Sandvig og fik frokost på Nordbornholms røgeri.

Kæmpe rejemad og lækker fiskebuffet.

Herefter gik turen endnu engang til Hammeren hvor vi gik en smuk tur ud fra Hammerhavnen - med udsigt til Hammershus.


 Om aftenen kørte vi til Nexø, hvor vi spiste fisk på den hygglige restaurant "De tre Søstre". 





Desserten blev lækre chokolader købt hos BECH
chokolade i Gudhjem.

Trediedagen var den eneste dag hvor der ikke blev læsset flere lopper i bilen ;)

Hilsen Tina

fredag den 27. juli 2012

Twisted nederdel

Noget af ugen er blevet tilbragt i Jylland - og et besøg i Silkeborg hos Heidi blev passet ind i planerne. Heidi har syet det fineste baby-sengesæt til mig af elefanterne og det skulle afhentes.
Samtidig havde vi aftalt at have sy-aften. Og jeg kastede mig for første gang (jeg har erindring om i hvert fald :) ) ud i at sy tøj - til mig selv!!

Vi brugte Maries DIY og syede synkront - og efter lidt start vanskeligheder og en omgang logisk tænkning blev resultatet ret godt :) (Og ja - der skal altså være hul i begge ender af nederdelen for at man kan få den på ;) )


Min blev lidt for lang - så den skal afkortes 10 cm.


Vi sluttede af med lækker rosevin i en lige så lækker sommeraften. Vi har aftalt at sådan en aften er af den slags der må gentages.
Og hvis du har set dig lun på den twistede nederdel kan det anbefales at afprøve det. Jeg syer normalt ikke - og jeg kunne finde ud af det!

Hilsen Tina

torsdag den 26. juli 2012

Et lille "Druckerei"

Jeg sukker altid lidt misundeligt når jeg ser andre der falder over fine gamle trykkeri-bogstaver i genbrugsbutikker. I denne uge blev det endeligt min tur - og jeg faldt endda over et helt trykkeri!


Alle dele er i det lille sæt! Det er intet mindre end fantastisk :)




Bordet er også et genbrugskup. Jeg tænker arbejdsbord i butikken
når drømmen går i opfyldelse - hvad tænker i?

Damen i genbrugsbutikken trak på smilebåndet og svarede "naaa... det tror jeg ikke det kan bruges til" da jeg begejstret fortalte at jeg jo kunne bruge det til at trykke indbydelser og fødselsdags hilsner :) De genbrugsdamer ved simpelthen ikke at det sommetider er guld de næsten forærer væk :)

Hilsen Tina

onsdag den 25. juli 2012

Sløjfer

Man ser sløjfer her, der og alle vegne..... Og heldigvis også hos OhDeer.
Jeg er på campingferie, men lidt smykke-nørkleri/produktudvikling kan man altid hygge sig med:

Sådan ser campingbordet ud noget af tiden ;)




Det fine sløjfe armbånd der er kommet ud af camping nørkleriet.
Fint og enkelt. 


Hilsen Heidi


tirsdag den 24. juli 2012

Bryllupskage

Min fætter og hans kæreste blev gift i lørdags (stort tillykke S og K :). Jeg havde fået æren af at lave en bryllupskage til dem. Tidligere på ugen viste jeg de håndlavede sugarpaste roser. Nu skal I få lov til at se hele kagen:








Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, jeg sidst har lavet en stor kage, men jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Og heldigvis har jeg også på fornemmelsen, at brudeparret blev rigtig glade.
Kagen består af vanilje kage med skildpaddemousse og hindbærcreme.

Hilsen Heidi

mandag den 23. juli 2012

Bornholm # 2

2. dagen på Bornholm blev brugt på østkysten og midt på øen.

Vi startede på Automobilmuseet i Aakirkeby. Min kæreste er vild med biler - og jeg må indrømme at jeg faktisk også syntes det var et fint museum - og fine biler :)


Fine fine gamle biler i lækre farver:)

Udover biler havde de en sjov samling af bl.a. gamle fjernsynsapparater,
telefoner, cykler og lignende.

Herefter gik turen til Rokkestenen i Paradisbakkerne.


Resten af eftermiddagen blev brugt i Nexø - da de har en genbrugsbutik ;) (Der først åbner kl. 13! - genbrugsdamerne på Bornholm sover åbenbart længe.)

Toilettaske - med en smule indhold :)

Retro vækkeur (til samlingen...)

Turens bedste køb - den kunne kun lige præcist
klemmes ind i bilens bagagerum.

Vi spiste medbragt picnic på havnen - tilsat lækre fiskefrikadeller købt hos den lokale fiskehandler. Herefter besøgte vi et lille loppenmarked på Nexø Torv - her fik jeg købt den fineste Bornholmske souvenir.

En ældre herre havde en lille bod med hjemmesyede
sager - som hans kone syede. Jeg kunne ikke stå for
dette fine net :)

Aftenen blev tilbragt i Gudhjem. Efter dag to på østkysten fører Svaneke stadig som øens hyggeligste by :)

Hilsen Tina

søndag den 22. juli 2012

Statement-agtig

Jeg har leget med perler - og det er der kommet (en slags) statement halskæde ud af.





Den er ikke så kraftig - men kraftigere end de kæder vi plejer at lave. Syntes den er blevet ret så fin!

Hilsen Tina

lørdag den 21. juli 2012

Bornholm # 1

Vi er vel hjemme igen efter 4 skønne feriedage på lækre Bornholm. Ferien har stået i naturens, loppernes og madens tegn :)

Vi ankom i mandags til Rønne - og brugte dagen på at udforske Bornholms vestkyst.
Vi startede med en køretur mod Hammershus.


På vejen tilbage mod Rønne gjorde vi stop i Vang og fik frokost på Le Port. Vi fik lækker fisk - stedet kan bestemt anbefales.

Tilbage i Rønne stod den på besøg i byens eneste genbrugsbutik med møbler. (Som først åbner kl. 13!) Her fandt en del fine ting vej til poloens bagagerum.

Brune Søholm krydderikrukker - man er vel på Bornholm ;)

Den fedeste bulldog platte :)

Åh - havde man da bare en have! Stolen kan desværre
IKKE klemmes ind på vores altan.


Vi overnattede i Gudhjem - og på vores vej dertil fra Rønne gjorde vi stop hos Østerlars Gamle Hotel.

Utrolig hyggelig loppebutik - dog med lidt pebrede priser.

Den fineste arkiv-skuffe fandt med mig hjem.

Og en sommerlig underkjole.

Feriens første aften fandt vi til Svaneke - efter vores mening øens hyggeligste by :) Her stødte vi på endnu en lille hyggelig loppebutik en spytklat fra Svaneke Torv. Jeg købte de to trækasser der står ovenpå arkivskufferne på billedet ovenfor.

Aftensmaden blev indtaget på Svaneke Bryghus. Store møre bøffer og lækker fadøl! Helt klart et besøg værd. Vi kom ved 20-tiden og undgik vist derfor det store turistmylder.



Efter en hyggelig gåtur ved havnen kørte vi igen mod Gudhjem med udsigt til den smukkeste aftenhimmel.

En dejlig første dag på Bornholm - med besøg på flere steder vi helt sikkert vil vende tilbage til.

Hilsen Tina