onsdag den 27. februar 2013

Endnu et højt HURRA! for genbrug

Jeg holder ferie. Og bruger den til det jeg aller bedst kan lide. I går stod jeg bag disken i Smuksak. I dag har jeg været på genbrugs-rundtour i det midtjydske.

Få lækre ting fandt med mig hjem. Jeg holdt mig en smule i skindet, da dagen i morgen skal bruges på genbrugsroadtrip i det østjydske med skønne Pernille.




Den grønne lampe syntes jeg selv var lidt af et scoop til bare 45 kr. Da jeg kom hjem opdagede jeg et "IKEA"-mærke i den. Sådan kan det sommetider gå :) Den lysegule lampe er for fed! Lysegul metal med inderskærm i fint sandblæst gals. Desværre falder den ikke i min kærestes smag. Øv!

Genbrugsguldet er denne gang både til "eget forbrug" og til istandsættelse og salg i Smuksak.

Hilsen Tina

mandag den 25. februar 2013

We proudly presents.......

"The pack" en gruppe helt ubeskriveligt skønne og finurlige subsistenser:


Sonja og Lars-Erik. 
  Sonja sidder hjemme i velour sofaen  med cerutten i munden og løser krydsord.
Lars-Erik tager rundt og imiterer Elvis til suppe-steg-is fester.
Man skal ikke tage fejl. Lars-Erik kan til enhver tid få smilet frem på Sonjas mund med et lille hoftevrid


Veronica.
Veronica er en party pige. Hun fester på Crazy Daizy torsdag, fredag og lørdag.
Men kun hver anden weekend. Hun er nemlig afløser på det lokale plejehjem hvor hun arbejder de resterende weekender.


Børge og Esther
De elsker camping. De er fastlæggere på en plads hvor Kandis kommer forbi hver sommer.
De går ikke i campinghabit, men de har altid deres sammen-klappelige
cykler med. De bryder sig ikke om, at camping er blevet moderne. De ville gerne 
være fri for alle børnefamilierne og have Banko aftener og minigolf for sig selv.


Figaro
Han er mørk og mystisk. Skummel og alligevel dragende.
 Figaro med de mørke skægstubbe og huen godt trukket ned i panden.
Damerne hos købmanden bliver bløde i knæene, når Figaro 
henter en pakke grønne cecil og en kanelsnegl .


Rafaél og Pierré
To småkriminelle der rigtig hed Robert og Peter. Men det blev for kedeligt.
Det eneste Rafaél og Pierré ønsker sig er respekt i den kriminelle undeverden. 
Det er dog lidt svært når alt hvad de rører mislykkedes. 


Theo, Tony og Niels
De er de lækreste fyre i byen. Eller det vil sige... det var de på Poul Reichhardts tid.
Nu har de bare hentehår og cigaretånde.
De kan dog stadig charmere når de er til bal på kroen.



Kaj og Bent
Kaj og Bent er brødre. Bent arbejder som bogholder og Kaj er tysklærer på VUC.
De bor sammen og i deres fritid er de ivrige ornitologer.
Hver lørdag besøger de deres mor, der bor på det lokale plejehjem.


Tumle
Tumle er byens klovn. Han fjoller omkring og laver fis og ballade.
Alle de andre i "The Pack" synes han er sjov og sød, men de er faktisk ret ligeglade med ham.
Tumles store ønske er at komme med i cirque de soleil. 


"The Pack" står, trods deres forskelligheder, sammen når det gælder. Truer noget deres lille lokalsamfund, mødes de i forsamlingshuset, hvor mågestellet, vandkringlen og den gode kaffe sættes på bordet.
De står sammen skulder ved skulder og viser, at trods deres forskellige ydre, er de dog lavet af den samme stærke masse.



Vi har købt "The Pack" og vil sørge for at style dem som halskæder, så deres personlighed kommer frem på bedste vis. Følg med på FB så du ikke går glip af, hvornår "The Pack" er i shoppen.
Måske du allered har fundet din "The Pack" favorit?


God dag.
Hilsen Heidi



søndag den 24. februar 2013

Opdatering af skrivebordshjørne

OhDeer smykkeproduktionen vokser lige så stille - og det samme gør OhDeer rodet i vores lille lejlighed ;) Jeg er derfor desperat efter løsninger til opbevaring. Værst er det for min kæreste - der er næsten ikke plads til ham i lejligheden mere :)
Vi har derfor bestemt, at spisestuen er der jeg må rode - men KUN der. (Og på altanen hvor jeg spraymaler.) Til gengæld er skrivebordshjørnet blevet hans.

I sidste uge fik hjørnet en lille opdatering - med EKBY hylder fra Ikea.


Kork opslagstavle, radio og termometer er genbrugsfund. Den hæklede pistol er købt som julegave til min kæreste, hos allerHELST på Roskilde julemarked.




Jeg fandt denne gamle sodavandskasse på mine forældres loft - sikkert indkøbt i min efterskoletid. Nu er der hjul under, og den er blevet til "stereobænk". HURRA for mødre med et godt gemmegen og et stort loft :)

Jeg er ellers godt og grundigt forelsket i de flotte STRING hylder - men de har en ganske anden pris en de også fine EKBY hylder fra Ikea.


Nu spekuleres der over, hvordan pladsproblemet i "OhDeer-produktionslokalet" kan løses enkelt og gerne elegant.

Hilsen Tina

fredag den 22. februar 2013

Kork, my best friend og små pippere

Fik fornemt besøg af GSL manden den anden dag. Jeg flåede nærmest den store pakke op:










Den indeholdt nogle smækre lækre sager vi har indkøbt til Shoppen:






My best friend "diamantring"
En helt fantastisk statement ring. Den er 3D printet i sort nylon. Den er virkelig skøn!




Clutch/pung/smykke opbevaring i det blødeste kork og med farvet lynlås.
En af dem i kork/neon pink er allerede fyldt op med mine ting :)



Og sidst men ikke mindst: de fineste små pipfugle som kan bruges til, at hænge yndlings smykkerne på.

Alle tingene er til salg på shoppen og kommer i den nærmeste fremtid også til salg i Smuksak.
Rigtig god weekend til jer.
Hilsen Heidi




onsdag den 20. februar 2013

I´m in heaven.

Jeg elsker vintage knapper. Som i virkelig elsker. Knapper med fine strukturer og skønne mønstre på gulnede pap stykker. Jeg kommer gang på gang til at fylde den virtuelle indkøbskurv med skønne eksemplarer af slagsen fra hele verden.
I dag kom der en pakke fra Barcelona. Pakket i en kasse, med silkepapir imellem de mange lag af knap fyldte pap stykke. I´m in heaven!












Jeg tror bare jeg skal bruge dagen til at kigge på dem ;)
Hilsen Heidi

mandag den 18. februar 2013

"Homemade by me"

Til LuxusBazar i weekenden købte jeg en fin statement lysestage. Den er lavet af Lena og Malene, der står bag mærket "Homemade by me".
Både i år og sidste år var de at finde på LuxusBazar og jeg bliver simpelthen nødt til at vise nogle af deres skønne sager frem. De er super dygtigt og mega kreative. Jeg kunne købe ALT det de laver hvis jeg bare kunne finde plads til det.
Jeg er så imponeret over deres kreativitet, at jeg simpelthen bliver nødt til at vise billeder af deres ting frem. Altså af nogle af tingene. Jeg tror de er udtømmelige for kreative idéer. Here goes:






Hvad siger I.... Er det ikke nogle lækre ting?
Det er utroligt hvad man kan få ud af små glas, balloner, gamle grimme stager, neon maling og kedelige 70´er lamper. 

God dag til jer.
Hilsen Heidi

søndag den 17. februar 2013

Gaver

Jeg har fået en hel portion fødselsdags gaver her i weekenden (I LIKE). Bland andet disse:




Den lækre vase og de fine små skåle er fra min skønne familie. Den pastel gule statement lysestage er en gave fra mig selv. Den er lavet af to helt fantastisk kreative kvinder. Dem skal jeg nok fortælle mere om en af de nærmeste dage. Glæd Jer. De laver nogle seriøst fede ting!

God aften.
Hilsen Heidi


lørdag den 16. februar 2013

Luxusbazar i Snejbjerg

Er du på de midtjydske kanter i morgen, søndag d. 17. februar, syntes vi helt sikkert du skal kigge forbi Luxusbazar i Snejbjerg-hallen.

Vi er selvfølgelig med - med alle vores lækre forårssmykker fra OhDeer. Et forår der byder på neon og pasteller i massevis :)


Markedet har åbent fra 10-15. Vi garanterer lækkerhed fra mange af standende :)

Hilsen Tina

mandag den 11. februar 2013

Fødselsdag...

af den allerbedste slags.
Jeg har haft en skøn dag idag. Morgensang udført af de 3 "tenorer" (Det bedste tidspunkt er, når man kan høre dem pusle uden for døren), hygge med familiebesøg og i aften står den på "Running sushi".

Her er lidt billeder fra fødselsdag nr. 36 i rækken:


Kanelboller med et enkelt flag eller to


Cupcakes pyntet af utrolig kompetente konditorer ;)


Moderigtige smykker af den dyre (bare) slags


En skøn bog fra en up-coming forfatter


Kunst af den aller smukkeste slags


Resten af dagen er blevet brugt på at samle IKEA møbler til børnenes værelser. Det bliver så fint.
God mandag til Jer.
Hilsen Heidi

lørdag den 9. februar 2013

Dyrt guf

Sådan så vores fredags "slik" ud igår aftes:





Det er nu noget billigere at købe bland-selv-slik, men de hyggede sig bare helt vildt, med at lægge det hele i farveorden. Og så har vi frugt og grønt til flere dage ;)

God weekend.
Hilsen Heidi

torsdag den 7. februar 2013

Upcyckling #2 - nu med resultat.

Tina har tidligere vist billeder af et lille upcyckling projekt efter en idé fra Pinterest.
Nu er det færdige resultat klar til at blive vist frem:

 

 
 
De er blevet rigtig fine. Det ses ikke så tydeligt, men de er i 2 forskellige grå nuancer.
De kommer til salg i Smuksak lige om snart ;)
 
Rigtig god dag.
Hilsen Heidi

onsdag den 6. februar 2013

Gode kup!

I forbindelse med UP messen, havde jeg en formiddag i Herning - der selvfølgelig blev brugt til en genbrugs-rundtur.
I genbrugsbutikken i Vildbjerg - lidt udenfor Herning - havde de 50 % på alt. Og jeg gjorde mig nogle lækre køb, som var røget med hjem til en god pris også selvom der ikke havde været 50 % :)


Lækre bøjler til samlingen med en pris på mellem 7,50 kr. og 15 kr. De mindre fine i samlingen bliver således skiftet ud, efterhånden som flere meget fine finder vej herhjem :)


Mega lækkert 80´er smart tapet :) - til den nette sum af (hold nu fast!) 6 kr.!! Halvdelen af rullen er doneret til søde Pernille med de lækre tapeter ;)

Fin lille bitte opslagstavle til 5 kr.- skal måske bruges til fornyelses-projekt i vores skrivebordshjørne.

Har jeg fotalt at jeg elsker genbrug?Hilsen Tina

søndag den 3. februar 2013

Pick me! Pick me!

Vi pønser på en lille udvidelse af netshoppen - så vi har tilbragt dagen på UP messe i Herning. (Det tidligere Formland.) Og der var bare SÅ mange produkter der gerne ville med os hjem :) Men da vi jo er snusfornuftige jyder, valgte vi (efter fornuftig konsultation over telefonen med konsulenten - aka lillebroderen) at holde os i skindet - og ikke indkøbe mere end hvad der er råd til.

I skal ikke snydes for de mange mange produkter der faldt i vores smag - ikke så mange ord, bare massevis af billeder :)

Indkøbschefen og indkøbsassistenten på tur ;)


Lækker inspiration!



Fine smykketræer - og de FEDESTE "diamant-ringe" i 3D



Kork, kork, kork - WE LIKE!





En dejlig dag, i dejligt søster/businesspartner-selskab. Vi håber, nogle af de ovenstående lækkerier inden længe lander i shoppen :)

Hilsen Heidi og Tina