fredag den 28. februar 2014

Endnu en gang genbrugs-lååååve

Mine sidste ture til Jylland, har resulteret i lidt men godt, fra de lokale genbrugsbutikker.

Små fine kobber skåle. Måske skal de bruges til smykker....

Fed trådkurv - perfekt til papirsamlingen.
Og ja - det er en pap-"kile" under skabet :)

Cigaræsker kan jeg ikke lade stå - hvis de er sat til den rigtige pris.

Smuk træskål - der med inspiration fra Revurderet skal have en 
gang maling enten udenpå eller indeni.

Få - men efter min egen mening ret gode - fund, der straks har fundet pladser herhjemme.

Hilsen Tina



lørdag den 22. februar 2014

Sommertøj!

Jeg er så heldig, snart at skulle på ferie. Så det har kriblet i fingrene, for at købe en smule nyt sommertøj. En lækker t-shirt fra Pieces og en fed kjole fra MOSS Copenhagen er det blevet til. De passer begge perfekt med vores nye DRÅBE halskæde - der i den korte vesion er den perfekte længde kæde for mig.



Jeg syntes den korale er så lækker sammen med de afdæmpede blå og grå farver. Mere af den kombi tak :)
Nu glæder jeg mig bare så utroligt meget til at lufte bare arme og ben i den canariske sol :)

Hilsen Tina


mandag den 17. februar 2014

En slags billedvæg....

I starten af året købte jeg en så fin kalender fra Paperways, i DANSK på Istedgade. Kalenderen er kommet på en koksgrå plade på væggen, sammen med "niece-billeder" og de smukkeste geomtriske ophæng, der var en julegave fra Heidi.






Jeg kan godt lide, hvordan den grå plade afgrænser området - så det bliver en slags billedvæg og opslagstavle i et. Alt hænger i sorte klips, ophængt på små sorte søm. Kalenderen passer perfekt til vores behov - den er delt op i uger, og har plads til flere linier. Så vi kan have begges ugeplan og madplan i en overskuelig oversigt.

Hilsen Tina

fredag den 7. februar 2014

Facetter/Magneter

Der kommer ikke så mange kreative indlæg - langt de fleste kreative ting vi laver, er produktudvikling (som i perioder holdes hemmelig ;) ) og stor-produktion af OhDeer produkter. Og når man har lavet den samme halskæde for 200. gang er den bare ikke så spændende at vise frem :)

Nu har jeg endelig haft tid til, at lege lidt med nye ting - og så skal det selvfølgelig dokumenteres ;)
Jeg har skåret facetter i selvtørrende ler - og malet dem. Bag på er der limet en magnet - og TADAAAA:




De er blevet så fine - og hænger nu på køleskabet - i selskab med de fine magneter jeg fik af mine niecer i julegave. (Som for øvrigt er købt i Heidis netshop.)

Hilsen Tina

mandag den 3. februar 2014

Formland/UP - dagen derpå

Vi er hjemme igen efter 4 dage på Formalnd UP/graded messen. Fire hårde dage fra 9-18, hvor vi har været "på". Men også fire uforglemmelige, udfordrende, hyggelige og lærerige dage.

Vi var så heldige, at stå i Gallery området som Anja stod for. Et område der summede af iværksætteri - og hvor alle var i samme båd, som nybegyndere på en forhandlermesse.
Vi networkede, grinede, delte erfaringer - og havde bare det mest fantastiske naboskab med Maja fra NurHeidi fra Graphic Mind og Patricia fra 4780Wonderland. Og som "genbo" havde vi fornøjelsen af at møde Junette for første gang. Alle dygtige designere, som vi håber vi kommer til at se meget mere til - og samarbejde med - i fremtiden :)







Vi havde meget svært ved, at opstille forventninger inden messen - da vi jo ikke har prøvet noget lignende før. Torsdag var lang - da kl. blev 15 havde vi ikke delt en eneste produktliste ud.
Heldigvis endte vi med søndag, at have en god håndfuld konkrete nye forhandlere - og flere interesserede. Så forventningerne vi havde vovet at opstille blev indfriet - og vi tog glade, men trætte :) - hjem søndag aften.

Nu skal alt det administrative som ordrebekræftigelser mv. samt selve produktionen sættes i gang. Men i dag holder vi OhDeer fri - indtil videre i hvert fald ;)

Hilsen Tina