lørdag den 25. maj 2013

Sukkerfri.

April måned var total sukkerfri måned for mig. Maj er næsten sukkerfri.
Jeg har fundet ud af, at jeg var totalt afhængig af sukker og den første uge i april var SÅ forfærdelig. Min krop hungrede efter sukker og jeg fik det så fysisk dårligt.
Nu er det omvendt. Jeg er sluppet for min eftermiddags træthed og jeg får det fysisk dårligt når jeg indtager sukker.

Tina gav mig bogen "Slip sukkeret" af Umahro Cadogan. Den er genial. Både til at skræmme, for der er virkelig klamme sukker historier i, men også med lækre opskrifter.
Min yndlings er disse:







Helt fantastiske "Kugler" med basis af dadler, mandler, appelsinsaft, kanel, nelliker, kardemomme og vanille. Mine unger synes de smager af brunkagedej. Ligegyldigt hvad, så er de super gode. Jeg har prøvet at putte lidt romessens i (nam), rulle dem i lakridspulver og kokos (nam nam) men oftest bliver de spist naturel (nam, nam, nam)



Jeg har også prøvet med chokolademousse baseret på avokado. Den blev meget intens og skal nok spises i meget små mængder. Og så har jeg lavet jordbær is. Der skulle peanutbutter i. Det er jeg altså ikke pjattet med, så næste gang undlader jeg det og så bliver det super godt.



I går gav jeg mig selv lov til jordbær med 86% chokolade. Det var lækkert.

Men i dag skal jeg til Herning Rocker og så står den på øl og junk..... man skal jo synde engang imellem.

God weekend.
Hilsen Heidi

1 kommentar:

  1. Ingen sukker? Jeg er måløs, men også meget imponeret :-)

    SvarSlet