Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

mandag den 11. februar 2013

Fødselsdag...

af den allerbedste slags.
Jeg har haft en skøn dag idag. Morgensang udført af de 3 "tenorer" (Det bedste tidspunkt er, når man kan høre dem pusle uden for døren), hygge med familiebesøg og i aften står den på "Running sushi".

Her er lidt billeder fra fødselsdag nr. 36 i rækken:


Kanelboller med et enkelt flag eller to


Cupcakes pyntet af utrolig kompetente konditorer ;)


Moderigtige smykker af den dyre (bare) slags


En skøn bog fra en up-coming forfatter


Kunst af den aller smukkeste slags


Resten af dagen er blevet brugt på at samle IKEA møbler til børnenes værelser. Det bliver så fint.
God mandag til Jer.
Hilsen Heidi

lørdag den 19. maj 2012

Forkælet

Jeg fik lækre lækre gaver på min fødselsdag i torsdags. Mine dejlige forældre var på besøg fra Jylland - så dagen blev brugt med familien. (Nåede også en tur i nyttehaven - i regnvejr... Undskylder regnen :) )


De smukkeste smykker fra min kæreste - købt i Priip i Tullinsgade.

Den skønneste gravhund. Ønsker mig en rigtig en af slagsen engang :)

Skønne vaser - genbrugsfund (selvfølgelig ;) ) af mor og tante.


Fødselsdagshilsen fra niecerne - fyldt med hjerter og kærlighed.

Gaverne har funder plads rundt omkring i lejligheden - og de nydes nu hver dag.

Hilsen Tina

lørdag den 7. april 2012

Fødselsdag vol. II

Idag skulle anden etape af Milles 7 års fødselsdag holdes. Hele den pukkelryggede har været her, og det har været så hyggeligt.
Lidt billedspam fra idag:



Mille laver sushi



Dagens menu

Så skal der pyntes kagemand

Mille havde selv pyntet muffins


Altid spændende det der med hvor mange kærester!!


Morbror Lars og Tante Thea havde arrangeret skattejagt.




Fantastiske gaver, ikke mindst for de voksne

Godt der er varme i gulvet. 17 stole er mange at skulle finde.


Sådan så stuen ud, efter at både børn og voksne gik amok i lego




Der var også tænkt på gaver til mig. I Like...


Nu er vi lidt trætte og slapper af med "Charlie og chokoladefabrikken". Jeg må nok også hellere gøre mig lidt klar til morgendagens loppemarked
Fortsat god påske.
Hilsen Heidi

fredag den 23. marts 2012

Min store pige

Jeg har altid syntes det var lidt fjollet, at hvert år på min fødselsdag, skulle min mor sige: "tænk for.... år siden da du blev født".
Men nu siger jeg det selv :) Og tænk engang for 7 år siden havde jeg haft veer i over et døgn og på nuværende tidspunkt var jeg stadig ikke åben, men kl. 23.33 den aften kom min ældste datter til verden. Det var SÅ stort.
Og idag har hun haft pigerne fra o.c til fødselsdag med fe tema.
Hun har været så stolt og dagen har bare været fantastisk. Her er lidt stemningsbilleder:

Min store pige

Fe- goodie bags pakket og klar til gæsterne


Kagen skulle absolut være i 3 etager (feerne er af plastik;)


Klar til fest.

Sej på nye rollerblades


Leg overalt i haven

God weekend til Jer.
Hilsen Heidi

lørdag den 11. februar 2012

½ 70

Dagen idag er gået med gæster, kage, sang og gaver. Jeg er nået halv vejs mod de 70 år, og hvis jeg skal være helt ærlig....så gør det ikke ondt.
Familien har været på besøg og jeg er blevet så rigeligt begavet:

Min helt egen old fashion dymo

Masking tape og "polkaprikker"

Ny køkken inspiration

Le Creuset fad, der gør lasagnen lidt mere lækker


Keramik krus maskeret som engangskrus


"Tortur-redskab" til at danne en talje

Og så skal jeg lige lære at bruge det nye kamera og ikke mindst lære at køre i bilen fra manden min (ja jeg føler mig lidt forkælet ;)

Havde den pukkelryggede familie på besøg til eftermiddagskaffe:
Min dejlige med-blogger


Kage som der hører sig til

Et enkelt lille flag

Det har været en skøn skøn dag.
God weekend til Jer.
Hilsen Heidi

fredag den 27. januar 2012

Hemmeligheder

Heidi har snart fødselsdag - og jeg har længe tænkt over gave.

Søde søs - det var meningen at vi skulle have været på kursus sammen hos dygtige Anne Nowak. Anne har endda været så sød at maile mig datoer inden hun offentliggjorde dem på sin blog. Men desværre var der ingen af datoerne der passede ind i vores begges kalender - øv! Men jeg håber du vil med senere på året :)

I stedet bliver det en helt almindelig købt gave - og noget af den er fundet :)


Jeg har brugt den sidste hele rest af mit fine silkepapir med egern på... og både guld og neon....


Jeg glæder mig til at give dig gaven søs!

Hilsen Tina