Viser opslag med etiketten Ohdeer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ohdeer. Vis alle opslag

torsdag den 3. april 2014

Fantastiske forår!

Hver onsdag tager jeg cykelturen frem og tilbage fra Frederiksberg, over Amagerfælled til Fields - hvor jeg det sidste 1½ år har arbejdet i Søstrene Grene. De sidste uger har det været en dejlig cykeltur - i fantastisk forårsvejr, trods strid blæst ;)
Langs cykelstien står massevis af blomstrende træer - og i går stoppede jeg ind for at snuppe et par grene med hjem.



Jeg er rigtigt glad for mit job hos SG. Det er en fornøjelse at have dejlige kollegaer, som regel søde kunder - og så er det jo bare så spændende, hver uge at få lov at snuse rundt på lageret blandt ugens nye varer ;)

Derfor er det også lidt vemodigt, at det om 14 dage er sidste gang jeg tager cykelturen for at tage på job. Jeg har nemlig taget en svær beslutning - om at jeg fra midt april skal være selvstændig på fuldtid.
Vi har mange projekter i gang hos OhDeer - og får et forrygende travlt forår/sommer. Så jeg skal for alvor mærke efter, hvor kræfterne og energien skal ligges - så jeg ikke fremprovokerer stressen, der altid ligger og lurer under overfladen.
Og det er jo fantastisk det kan lade sig gøre! Tænk engang, at vi endeligt kan satse på at vi - forhåbenligt - hver måned kan udbetale mig en løn. Det er jo helt vildt!

De næste par måneder byder på spændende oplevelser for OhDeer. I starten af maj, har vi fået mulighed for at få en stand ved Rådhuspladsen - i forbindelse med Copenhagen Prides arrangement til Melodi Grand Prix. Vi tror det bliver en festlig uge :)
I juni tager vi på "Mit hjem er mit slot" med markant. Vi flytter noget af butikken ned i Haveselskabets have fra 5. - 9. juni. 
Og endeligt har vi fået en stand på Roskilde festival! Det bliver vildt - med 100.000 festival gæster, er der mulighed for at sælge en del øreringe på festivalens fire dage. 

Så stor-produktionen er så småt i gang - hvis vi skal kunne følge med de næste par måneder er det vist bedst at være godt forberedt :) Og da jeg jo er "spraymalings-ansvarlig" i firmaet, ser vores stue ofte sådan ud:


Heldigvis bor jeg sammen med en meget forstående kæreste - der dog med jævne mellemrum forsøger at finde løsninger der fylder lidt mindre i vores hjem :)

Vi går en spændende tid i møde! Vi håber på at se jer til nogen af forårets arrangementer - selvom det ikke er de typiske designermakeder der er i vores kalender i år :)

Hilsen Tina


lørdag den 22. februar 2014

Sommertøj!

Jeg er så heldig, snart at skulle på ferie. Så det har kriblet i fingrene, for at købe en smule nyt sommertøj. En lækker t-shirt fra Pieces og en fed kjole fra MOSS Copenhagen er det blevet til. De passer begge perfekt med vores nye DRÅBE halskæde - der i den korte vesion er den perfekte længde kæde for mig.



Jeg syntes den korale er så lækker sammen med de afdæmpede blå og grå farver. Mere af den kombi tak :)
Nu glæder jeg mig bare så utroligt meget til at lufte bare arme og ben i den canariske sol :)

Hilsen Tina


mandag den 3. februar 2014

Formland/UP - dagen derpå

Vi er hjemme igen efter 4 dage på Formalnd UP/graded messen. Fire hårde dage fra 9-18, hvor vi har været "på". Men også fire uforglemmelige, udfordrende, hyggelige og lærerige dage.

Vi var så heldige, at stå i Gallery området som Anja stod for. Et område der summede af iværksætteri - og hvor alle var i samme båd, som nybegyndere på en forhandlermesse.
Vi networkede, grinede, delte erfaringer - og havde bare det mest fantastiske naboskab med Maja fra NurHeidi fra Graphic Mind og Patricia fra 4780Wonderland. Og som "genbo" havde vi fornøjelsen af at møde Junette for første gang. Alle dygtige designere, som vi håber vi kommer til at se meget mere til - og samarbejde med - i fremtiden :)







Vi havde meget svært ved, at opstille forventninger inden messen - da vi jo ikke har prøvet noget lignende før. Torsdag var lang - da kl. blev 15 havde vi ikke delt en eneste produktliste ud.
Heldigvis endte vi med søndag, at have en god håndfuld konkrete nye forhandlere - og flere interesserede. Så forventningerne vi havde vovet at opstille blev indfriet - og vi tog glade, men trætte :) - hjem søndag aften.

Nu skal alt det administrative som ordrebekræftigelser mv. samt selve produktionen sættes i gang. Men i dag holder vi OhDeer fri - indtil videre i hvert fald ;)

Hilsen Tina


fredag den 17. januar 2014

Et skridt i en ny retning

De sidste par måneder, har vi i OhDeer taget nogle kæmpe skridt! Nogle af dem, i en helt anden retning end vi nogensinde havde troet vi skulle i.

I oktober åbnede vi vores egen butik - markant - i København. Butikken kører som et designfællesskab - hvor vi i fællesskab med 4 andre dygtige designere driver butikken - der er fyldt med upcoming design.


I efteråret tog vi også en svær beslutning om, at melde os ud af Smuksak i Aarhus. Vi har været med i butikken helt fra start - og det har været et spændende projekt, som vi går fra rigtigt mange værdifulde erfaringer rigere. Men vi har besluttet, at det desværre ikke er i Smuksak vi skal ligge vores kræfter. Vi stopper derfor i Smuksak ved udgangen af februar.


I forbindelse med EDITION i efteråret, fik vi nys om, at White Wall Gallery i samarbejde med Formland/UPgraded messen, arrangerer et Gallery-område for upcoming designere på februar 2014 messen. Meget spontant ansøgte vi - faktisk på årets sidste dag i 2013 :) Vi skal med - på vores allerførste forhandler messe! 

Det betyder også, at vi lige nu arbejder med en masse ting, som ligger helt udenfor vores normale OhDeer arbejdsopgaver. Vi regner på priser, tager tid på (!!) hvor lang produktionstid vi har på de enkelte smykker, laver pris-og produktlister og sender mails til forhandlere. 
Vores koncept har fra starten været, at vise at man kan lave fede håndlavede smykker - til en ganske fornuftig pris. Og det kan man også sagtens - når man selv sælger dem til slutbrugeren. Når der pludseligt skal et forhandler led på, bliver man udfordret på prisen - da det selvfølgelig stadig skal kunne sælges til samme pris hos forhandleren som den pris vi selv tager. Så vores koncept har også været oppe og vende flere gange - og vi har besluttet at det - indtil videre - bliver hvor det er :)

Kommer du på Formland messen kan du finde os i Gallery området i hal D - kon endeligt og sig hej :)



Vi arbejder på højtryk, for at få vores Spring/Summer 2014 kollektion klar - den skal præsenteres på Formland messen - og samtidig være klar til salg i vores netshop og egne butikker i starten af februar. Så der produceres i stor stil, og tages produktbilleder til shoppen. 
Vi ved slet ikke hvad vi kan forvente os af messen - og er spændte på, om der overhovedet er nogle butikker der gider forhandle vores smykker. Vi går ind i det, som to meget spændte virksomhedsejere - og gør klar til at februar evt. skal bruges på at producere til en masse butikker :)

2014 bliver vist vores mest spændende OhDeer år indtil videre! Vi glæder os!

Hilsen Tina



lørdag den 16. november 2013

Eksperimenter i smykkeværkstedet

Vi forsøger - så vidt muligt - at lave vores smykker i kollektioner 2 gange årligt. Midt i en kollektion - når produktionen kører på fuldt drøn, og jeg er ved at kaste op af at skulle spraymale koralfarvede perler ;) - er det rart at tillade sig lidt adspredelse, og tage sig tid til spontant at lave nogle af de nye ideer der springer rundt i hovedet.

I denne uge har jeg lavet ringe med harlekintern og kugler - undskyldningen er, at vi d. 22.-23. november deltager i EDITION i Aarhus. Og så skal man da have nogle nye varer med - ik? :)


 
Da vi har travlt med markant, er EDITION det eneste marked vi deltager i inden jul. Vi har dog også et homeparty/åbent hus arrangement i tankerne. Så årets sidste måneder bliver travle OhDeer måneder - som vi bedst kan lide det :)
 
Hilsen Tina

torsdag den 7. november 2013

Jeg oxyderer....

I dag oxyderer jeg halskæder til vores nye FACET halskæder med splash. De bliver mere rå, når kæden er næsten sort - i forhold til en forsølvet kæde.




 
Jeg har prøvet mig lidt frem - og kan bedst lide den farve de får når de ligger i væsken i 2 x 15 sekunder. Oxyderingen slides af med tiden - men kæden kan altid oxyderes igen.
 
Hilsen Tina

lørdag den 14. september 2013

LOFT Bazaaren

I dag og i morgen deltager OhDeer i LOFT Bazaaren i København. Markedet finder sted på Prags Boulevard, 2300 København S lørdag og søndag fra 10-17. Der er i alt 40 lækre stande med helt vildt lækre designer varer - tjek LOFT Bazaaren ud på facebook - her finder du masser af billeder af de lækre ting du bl.a. kan finde. (Husk kontanter!)

 
Vi har mange bolde i luften for tiden - men har arbejdet hårdt for at få lidt nyheder klar til LOFT :)
 
 
I løbet af de næste par uger er nyhederne også at finde på netshoppen - i tilfælde af, at du ikke kommer forbi LOFT ;)
 
Hilsen Tina


onsdag den 11. september 2013

Arbejdsdag!

Jeg har hevet en dag ud af kalenderen - og har haft fælles arbejdsdag med Heidi. Noget vi alt for sjældent tager os tid til - hvilket er ærgeligt, da vi er mere produktive når vi sidder sammen.

Dagen har været mest praktisk - vi har taget masse af billeder af alle de nye lækre produkter der skal på netshoppen (tjek allerede nu vores nye DIAMANT halskæde og øreringe ud ;)), vi har læst spændende dokumenter om spændende lokaler igennem - og Heidi har nået at lave lidt HEXAGON halskæder til weekendens LOFT bazar i København.




 
Vi nåede også at shoppe lækre nye produkter - til netshoppen og den der butik markant ;) Nu skal vi bare vente tålmodigt på at få dem hjem.
 
Hilsen Tina

fredag den 6. september 2013

På vej til Notre Dame!

Jeg knoklede i går aftes, for at få de sidste ting klar til vores levering af smykker til Notre Dame. De har bestilt i alt 15 forskellige varenumre - alle 15 gode valg, hvis vi selv skal sige det :)



 
Vi håber selvfølgelig, at varerne hurtigt er at finde i butikken - men når de afleveret hos dem i dag, har vi jo faktisk slet ingen indflydelse derpå :) Mærkeligt - og dejligt!
Heidi mener, jeg skal ned og tage billeder, når de har fået dem på hylderne - jeg ved ikke helt om jeg tør :) Tror jeg vil føle mig en smule akavet i sådan en situation....
 
 
Hilsener fra en spændt selvstændig på en dejlig fredag.
 
Tina

tirsdag den 20. august 2013

Produktudvikling

Vi (OhDeer) er i fuld gang med at producere vores A/W13 kollektion. Den har været planlagt længe og vi skal have produceret til webshoppen, Smuksak og ...In a Box. Det er hyggeligt at producere, men det kan også blive en smule trivielt med tiden. Nogle gange bliver jeg nødt til at holde en lille pause, for at få nye idéer ud af mit hoved.
Det er der kommet dette ud af:




Helt enkle Hexagon halskæder og små bitte Hexagon ørestikkere. Den jade/mint er allerede landet på shoppen. Den koral/grå kommer på shoppen og ...in a Box lige så snart Tina kommer hjem fra Bornholm.

lørdag den 17. august 2013

UP!//Farver SS14

PEJ gruppens stand, på UP!/Formland, kan man "plukke" Pantones interiør-farver for SS14.


 
Vi plukkede en lille håndfuld farver, vi sagtens kan se i OhDeers SS14 kollektion :)
 
Hilsen Tina


fredag den 16. august 2013

UP!//Formland messe

Vi har brugt dagen på UP! messe i Herning (Formland messe.) Vi har suget inspiration til os - og er selvfølgelig blevet forelsket i masser af produkter. Vores "regel" lyder, at vi ikke må købe noget derude - men at vi samler materiale om alle de ting vi sukker over, og bestemmer os for hvad der er must-haves til shoppen når vi kommer hjem.

Udover inspiration til indretning, er der hvert år også masser af inspiration til mad, i de lækre restauranter der findes på messen, og i messens afdeling for specialiteter - we like! :)
Vi var igennem mad-afdelingen et par gange - og benyttede os af de mange smagsprøver. Og så spiste vi smuk frokost i et lille drivhus.




Smagsprøver på chokolade - i massevis!
 
Lækkert "by-drivhus"

Dagens ret var "Plantekasse"


 
Vi har haft en dejlig dag - selvom det var svært at lade pungen blive i lommen ;) Vi glæder os til at beslutte os for hvor efterårets indkøb skal foregå. Og vi glæder os til at vise hvad vi er faldet for.
 
Hilsen Heidi og Tina
 

onsdag den 14. august 2013

Smuksak give away

Smuksaks facebook side har nået 1000 likes og det er vi selvfølgelig dybt taknemmelige for. I det hele taget er vi så glade for den måde vores lille hjertebarn er blevet taget imod på.Vi elsker hvert eneste like, kommentar og ikke mindst besøg i butikken. Kom endelig forbi og giv jer endelig til kende.

I forbindelse med vores 1000 likes har vi skudt en (hvis vi selv skal sige det) fantastisk give away igang.
Alt du skal gøre for at være med er at like opslaget om give away´en på vore facebookside lige her

Alle Smuksakker og kommitenter har doneret gaver, så man må sige at der er noget for enhver smag.
OhDeers bidrag er smykker fra vores Facet kollektion:


God dag til Jer.
Hilsen Heidi

tirsdag den 13. august 2013

Begivenhedsrige dage

I sidste uge fik Heidi et opkald med stor betydning for OhDeer. Vi blev kontaktet af Notre Dame - som var meget interesserede i at blive forhandler af vores smykker. Vi var beærede og glade - men samtidigt lidt rundt på gulvet.

Vores koncept går først og fremmest ud på at vise, at man kan sælge fede håndlavede smykker til en fornuftig pris. Og der er slet ikke tænkt et forhandler-led ind i hverken vores koncept eller vores priser. Det der giver os meget af det drive vi har er, at vi er i direkte kontakt med slutbrugeren af vores produkter!
Så vi gik kortvarigt i tænkeboks..... der blev talt om koncept og markedsføring og der blev beregnet på omkostninger og priser.

I dag var så den store dag - jeg var til "salgsmøde" hos Notre Dame. Og de var bare så søde og begejstrede... Og alt hvad vi havde frygtet ville blive et problem ved at have dem som forhandler, var bare overhovedet ikke et problem. Så vi slog til! Og om en måned skal vi levere første parti smykker til dem. DET ER SÅ VILDT! Og noget helt andet end vi troede vi skulle. Men sommetider er der muligheder og chancer, som man er nødt til at byde velkomne. Vi glæder os selvfølgelig til at se vores smykker i deres fine butik. Og det vil være med sommerfugle i maven at første ordre bliver leveret - for det er fint smykkeselskab vi kommer i dernede i Notre Dame :)


 
Udover det, har vi gang i en masse med vores skønne ...in a box kollegaer - og der er pludseligt kommet nye muligheder med vores markant-projekt. Så vi holder tungen lige i munden - og håber at de fleste af vores mange projekter munder ud i noget fantastisk :)
 
Hilsen Tina

onsdag den 31. juli 2013

Beton

Jeg tror at beton tørrer hurtigere hvis man står og kigger på det ;) Det har jeg i hvert tilfælde haft lyst til de sidste par dage hvor OhDeers nye produkt har været under udvikling.
Vi er der ikke endnu. Der er plads til rigtig mange forbedringer og der skal også tilsættes lidt "splash" af neon og kobber, men vi tror det bliver rigtig, rigtig godt. Planen er at de fine diamanter skal bruges som vedhæng til halskæder.





Men der går lige et par dage inden de er helt tørre og hærdede. Behøver jeg at sige at jeg er en smule utålmodig?

Hilsen Heidi

torsdag den 25. juli 2013

Effektivitet!

Tirsdag aften joinede Heidi niecerne og jeg i det københavnske. Så tirsdag og onsdag aften har stået på effektivitet på meget højt plan.
Vi har udnyttet hvert et ledigt øjeblik til at producere vores planlagte AW13 kollektion - som skal med os i Boxland fra første weekend i august. Vi er næsten i mål - mangler bare liiiiige lidt ;)





Det har været to hårde aftener - men når vi kigger på resultatet har det været alt sliddet værd - det er fedt at se vores nye kollektion tage form :) Og vi glæder os til at vise den live i Boxland fra d. 3. august - samt i Smuksak fra d. 8. august.

Hilsen Tina