fredag den 31. august 2012

Danmarks ældste hobbyforretning!

I dag har jeg været i intet mindre end Danmarks ældste hobbyforretning! Den ligger i København på Frederiksborggade - og det var helt tilfældigt jeg var derinde.

Jeg kom cyklende forbi - og måtte hugge bremserne i da jeg så det fineste papir - "Dukkehustapet" stod der på skiltet. Måske egnet til dukkehuse - men perfekt til skrinene fra Søstrene Grene tænkte jeg!



Og hold da op en hyggelig hobbyforretning. Det der fyldte mest var diverse interiør til dukkehuse samt modelfly/skibe/soldater osv. Men de havde også et lille museum med gamle dukketeatre. Og man kunne købe fine fine gamle udklipsark med både dukketeatre, påklædningsdukker og meget andet.
Og så selvfølgelig forskelligt tapet til dukkehuse :) Jeg faldt pladask for dette med harlekintern - SÅ fint :)

Så det er nok ikke sidste gang jeg lægger vejen forbi Danmarks ældste hobbyforretning!

Hilsen Tina


2 kommentarer:

  1. Jeg handler der ofte, og det er der heldigvis mange der gør ......... så der er ikke fare for at den butik også lukker (som så mange andre små specialbutikker) ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror også jeg bliver fast kunde der i fremtiden :) Simpelthen en hyggelig forretning.

      Slet