Viser opslag med etiketten Kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kage. Vis alle opslag

søndag den 5. maj 2013

Trommer til Frederik

Idag skal Frederik konfirmeres og jeg har fået æren af at lave kagen. Han spiller trommer, så det skulle være med tromme tema:






Kagen blev pyntet igår. Jeg havde noget ondt i knolden, da fredag aften stod på personalefest med 80´er tema. Det var så sjovt og jeg dansede hele natten. Er desværre kommet til at slette alle festbillederne både og 80´er menuen, de festligt udklædte og de gode drinks (hvem husker ikke Pisang Ambon med juice?... nam nam).
Imorgen står OhDeer bag disken i Smuksak. Det er altid hyggeligt.

God søndag.
Hilsen Heidi

mandag den 18. marts 2013

En grå mandag....

blev lige lidt mere forårsagtig og lækker:




 Jeg har brugt aftenen på at bage lækre cupcakes. Opskrifterne er fra Julias bog, som jeg langt om længe har taget mig sammen til at købe.
Det er vanille/appelsin cupcakes med hindbær/vanille frosting og chokolade cupcakes med intens chokolade frosting.


Og jeg blev lige nødt til at prøvesmage ;)

De fine cupcakes er til det OhDeer forårs Homeparty, som vi holder hos mig imorgen.
Der er stadig plads til et par stykker mere, så skal det være dig, så tjek det ud her.

God aften.
Hilsen Heidi

søndag den 25. november 2012

Barnedåb

I dag er vores dejlige niece Laura blevet døbt. Hun er simpelthen bare så dejlig og jeg har fået den store ære at bage en fin dåbskage til hende.

Trods dårlig ryg og travlhed med Smuksak, synes jeg faktisk den er blevet rigtig sød:


En "lille bitte" (læs kæmpe) kage til 40 personer. Indeni er der chokoladekage med hindbærmousse og tobleronecreme. MUMS min yndlingskage...

Rigtig god weekend.
Hilsen Heidi

fredag den 9. november 2012

Mums

Hjemmelavede trøfler......



Jeg har i den grad brug for en fri weekend. Denne starter med Barbie film og trøfler lavet af kage rester og smørcreme. Mums de er gode.
God weekend.
Hilsen Heidi

tirsdag den 24. juli 2012

Bryllupskage

Min fætter og hans kæreste blev gift i lørdags (stort tillykke S og K :). Jeg havde fået æren af at lave en bryllupskage til dem. Tidligere på ugen viste jeg de håndlavede sugarpaste roser. Nu skal I få lov til at se hele kagen:








Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, jeg sidst har lavet en stor kage, men jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Og heldigvis har jeg også på fornemmelsen, at brudeparret blev rigtig glade.
Kagen består af vanilje kage med skildpaddemousse og hindbærcreme.

Hilsen Heidi

torsdag den 19. juli 2012

Sukker blomster

Min fætter skal giftes på lørdag, og jeg har fået æren af at lave kage.
Har brugt de sidste aftener på, 35 stk. håndlavede roser i sugarpaste som disse:


Tror den bliver fin. Skal nok vise billeder, men brudeparret må hellere se kagen som de første.

Hilsen Heidi

søndag den 22. april 2012

Dåbskage

Idag er Alexander blevet døbt.
Jeg har kendt hans mor, nærmest altid og jeg fik den store ære, at lave en dåbskage til ham.
Det kom der dette ud af:


Kagen er min absolutte favorit: Mudcake (se opskrift her). Fyldet er jordbærmousse og mørk chokoladecreme.

Hilsen Heidi

mandag den 2. april 2012

L & L

Står for Latte & Lækker kage, og det må man få når man har nogle timer helt alene hjemme.

L&L

Mums den var god

Selv om det er dejligt med lidt tid alene, er det også dejligt når huset igen fyldes af min skønne familie.
Og det gør det ikke mindre dejligt, når min skønne mand har blomster med til mig <3


God aften til Jer.
Hilsen Heidi

søndag den 19. februar 2012

Kagedag

Havde sådan en god dag igår. Vi fik besøg af gode venner og kagegal som jeg er, benyttede jeg lejligheden til at bage en "lille" kage:

Chokolade mudcake med hindbærmousse og tobleronecreme (min helt klare favoritkage).
Jeg hyggede mig virkelig med at modellere de små ugler (som tøserne ret hurtigt fik spist)
God weekend til Jer.
Hilsen Heidi

onsdag den 25. januar 2012

Ups


Kom til at køre forbi bageren med mine piger idag. Der var frit valg til eftermiddagskaffen.
Jeg har den regel, at jeg 1 gang hvert år må købe (og spise) en fastelavnsbolle. I ved sådan en med fløde, creme og hindbærsyltetøj. Og uhh den var god!
God aften- hilsen Heidi

søndag den 30. oktober 2011

Helt i kage

Jeg bliver lige nødt til at vise Jer hvad jeg brugte fredag aften til..
En lille Cap kage

Hilsen Heidi

mandag den 22. august 2011

Sukkerafhængig.

Jeg er sukkerafhængig på flere måder. Jeg er en af dem der får det fysisk dårligt hvis ikke jeg får min daglige dosis sukker. Jeg prøver gang på gang, men jeg kan simpelthen ikke lade være.
Men jeg er også sukkerafhængig i den forstand, at jeg har bagt  mange (MANGE) kager fyldt med sukker og andre lækre ting
Efter opstarten af www.ohdeer.dk/ er denne afhængighed dog blevet lidt bedre. Jeg bruger lige p.t rigtig meget tid på smykkerne og det betyder, at jeg ikke har tid til min anden store krea passion, nemlig kagedekoration.
Jeg har de sidste 4 år bagt og dekoreret kager til mine venner og familie hver eneste gang der var mulighed for det. Det er også gennem kagedekorationen jeg har lært denne fantastiske blogverden at kende.
Jeg blogger nemlig også på Kager med mere
Jeg vil rigtig gerne vise jer nogle af mine kager. Hvis jeg kommer til at savne bageriet alt for meget, kan jeg i det mindste bare gå herind og læse dette indlæg ;)


Hilsen Heidi