Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag

fredag den 26. juli 2013

Sommer 2013 #2

Vores 2, ferie uge foregik i London. London er helt bestemt min yndlingsby. Jeg har boet der og synes den er udtømmelig for muligheder.
Det var første gang børnene var med og det tog mig lige et par dage, at vænne mig til, at mit storbytempo skulle skrues MEGET ned for at passe til børnenes. Men da jeg først fattede det, blev det en skøn ferie.

Vi havde købt børneguide bogen Ella Bella i London. Den hjalp os til at finde de skønneste børne egnede steder. Mange af dem kendte hverken jeg eller vores voksen guidebog, så dem havde vi aldrig fundet selv.
Derudover er bogen bygget op så den kan bruges til højtlæsning. Den var et kæmpe hit!
Hvis du ikke i forvejen kender Saras bøger, kan jeg kun anbefale at kigge forbi her

Billedet er lånt her

Med hjælp fra Ellabella fandt vi en skøn legeplads i Kensington Gardens. Den er bygget op omkring historien om Peter Pan. Der er vand, sand, musik, indianertelte, piratskib og meget mere. Der er pæne toiletter, opsyn og hegn omkring det store legeområde. Ingen voksne kommer ind uden børn, så vi voksne kunne sidde ved caféen og slappe af med en latte, mens tøserne tonsede omkring.
Desværre havde vi glemt kameraet ;)

Udover den skønne legeplads fandt vi også Dianas memorial Fountain. En skøn oase i Hyde Park hvor der er bygget et kunstigt vandløb. Der er bakker, strøm og varierende underlag i vandløbet, der er lavet som soppe/sanse bassin. Man kan lege der i flere timer og derefter ligge og sole sig på græsset i midten. Der er også gode toiletforhold og en café, så vi drak latte igen ;)


Vi så selvfølgelig også alle seværdighederne der er et must:

Sightseeing bustur


London Eye. Dog kun fra søsiden. Flere timers kø er ikke os ;)


"Tuben" er attraktion nok i sig selv, når man er 6 og 8 år


Lækkerier i Camden


Hygge på hotelværelsets altan


Dans til operasang i Covent Garden


National History museum


Og selvfølgelig en rød telefonboks. En uddøende race.

Alt i alt en dejlig tur. Tror dog der går noget tid, inden jeg igen får overtalt manden til storbyferie. Han er og bliver altså mere et camping menneske ;)

Hilsen Heidi



søndag den 21. juli 2013

Sommer 2013 # 1

Så er min ferie ved at være forbi. Jeg plejer altid at gælde mig til at komme på arbejde igen, men i år kunne jeg godt lige bruge 2 uger mere.

Vi har både været på storbyferie (indlæg kommer senere) og på camping.
Vi er luksuscampister. Jeg vil have ordentlige toiletter, indendørs vandland og legeland. Jeg er bare ikke til det alt for primitive.
I år faldt valget på Jesperhus Camping. Og vi har haft den skønneste uge, så lur mig om næste års ferie ikke kommer til at foregå samme sted.

"Fuglereder" med friskplukkede bær


Danseundervisning på Torvet


Hygge


Lige i nærheden af Jesperhus ligger Højriis slot.Et skønt gammelt slot der i sig selv er spændende. Men inde bag slottes mure findes der mere spændende ting end gamle møbler.
Dette var hvad vi vidste på forhånd:

"Faster Hedvig er flyttet hjem til Højriis Slot med sin værdifulde samling af kunstmalerier. Med sig har hun sin datter og svigersøn, sin butler og en kunstekspert. Men familieidyllen krakelerer…
En stol er væltet ved et forladt middagsbord, grammofonen er gået i hak, og der høres hvisken og gråd bag dørene. Hvad er der mon sket? Embedslægen er blevet tilkaldt – men hvem er død?

Det er nu, du skal hjælpe os. Få afprøvet dine evner som detektiv og løs årets mordgåde. Gå på sporjagt på hele slottet, læs efterladte breve, lyt ved dørene og find alle de skjulte hemmeligheder. Det er din opgave som detektiv at opklare sagen og afsløre morderen."

Og hold nu op en genial idé. Vi gik rundt i slottets fine sale, skumle kældre, soveværelser og samlede spor. Man vidste aldrig hvornår man løb ind i Frk. Blom, Frk. Rosa eller en af kokkepigerne da der i sommerperioden er skuespillere på slottet:

Det smukke gamle slot


Detektiv kort og gamle avisartikler studeres nøje. Der er spor overalt.


Hvad har den myrdede fået til middag?


Hvilke gæster kan lide hvad? Og ikke mindst...hvem tåler hvad


Frk. Blom. Der er nu noget mystisk over hende, men det er der på den anden side over dem alle.

Hvert år er der et nyt mord mysterie. Det er simpelthen så spændende og skræmmende (især for mor og 6 årig), at vi helt sikkert kommer tilbage næste år.
Tjek det ud her.

God søndag.
Hilsen Heidi





mandag den 15. juli 2013

Marmor-Mors

Vi er på camping på Mors. Og idag, mens resten af familien gik til fiskesøen, fik jeg lov at tage på genbrugstur.
Der er rigtig mange genbrugsbutikker i Nykøbing, men kun en jeg synetes var noget værd.
Her fandt jeg lidt kork og lidt marmor, som jeg stadig skal vænne mig til. Men nu prøver jeg at lukke en smule af det ind i mit hjem. Helt galt kan det jo ikke gå, når jeg fik det hele for 15 kr....


Mine piger elsker at komme med på genbrugstur. De finder alt muligt (læs: grimt skrammel) til ingen penge og det er bare et hit. Derfor har jeg lovet at google lidt, og så tager vi på tur igen imorgen.
Håber I nyder ferien.
Hilsen Heidi

fredag den 8. marts 2013

Campinghabit!

Vi har shoppet ens outfits på Tenerife - og leget modebloggere (uden større succes ;) ) ved poolen....







Vi nyder de dejlige plusgrader :)

Hilsen Heidi og Tina





søndag den 3. marts 2013

Aahh - ferie :)

Tidligt i morges (eller i nat?) satte vi os på flyet mod Tenerife. Vi skal tilbringe en hel uge sammen med vores dejlige forældre, søskende, svigerinder/svogre og niecer. Det bliver lækkert!


Vi glæder os helt vildt til en uge i familens og afslapningens tegn - i solen. Men vi glæder os også til at komme hjem igen - til forår i Danmark, start på loppemarkedssæsonen og vores elskede Smuksak

Hilsen Heidi og Tina

mandag den 30. juli 2012

Campinglivets glæder.

Vi er vendt hjem fra 1 uges camping ferie i den pimpede på Hvidbjerg Strand feriepark. En helt fantastisk uge med det skønneste danske sommervejr. Her følger total blandet billed spam:





















Nu har vi lige en uges ferie mere herhjemme.
Hilsen Heidi

lørdag den 21. juli 2012

Bornholm # 1

Vi er vel hjemme igen efter 4 skønne feriedage på lækre Bornholm. Ferien har stået i naturens, loppernes og madens tegn :)

Vi ankom i mandags til Rønne - og brugte dagen på at udforske Bornholms vestkyst.
Vi startede med en køretur mod Hammershus.


På vejen tilbage mod Rønne gjorde vi stop i Vang og fik frokost på Le Port. Vi fik lækker fisk - stedet kan bestemt anbefales.

Tilbage i Rønne stod den på besøg i byens eneste genbrugsbutik med møbler. (Som først åbner kl. 13!) Her fandt en del fine ting vej til poloens bagagerum.

Brune Søholm krydderikrukker - man er vel på Bornholm ;)

Den fedeste bulldog platte :)

Åh - havde man da bare en have! Stolen kan desværre
IKKE klemmes ind på vores altan.


Vi overnattede i Gudhjem - og på vores vej dertil fra Rønne gjorde vi stop hos Østerlars Gamle Hotel.

Utrolig hyggelig loppebutik - dog med lidt pebrede priser.

Den fineste arkiv-skuffe fandt med mig hjem.

Og en sommerlig underkjole.

Feriens første aften fandt vi til Svaneke - efter vores mening øens hyggeligste by :) Her stødte vi på endnu en lille hyggelig loppebutik en spytklat fra Svaneke Torv. Jeg købte de to trækasser der står ovenpå arkivskufferne på billedet ovenfor.

Aftensmaden blev indtaget på Svaneke Bryghus. Store møre bøffer og lækker fadøl! Helt klart et besøg værd. Vi kom ved 20-tiden og undgik vist derfor det store turistmylder.



Efter en hyggelig gåtur ved havnen kørte vi igen mod Gudhjem med udsigt til den smukkeste aftenhimmel.

En dejlig første dag på Bornholm - med besøg på flere steder vi helt sikkert vil vende tilbage til.

Hilsen Tina

torsdag den 12. juli 2012

Bornholmer-tip modtages

På mandag tager vi på mini-ferie til Bornholm. Jeg glæder mig helt ustyrligt meget - og håber så meget at det danske sommervejr viser sig fra sin pæneste side.
Jeg har været på Bornholm på ferie da jeg var barn - og jeg husker det som en fantastisk ferie og Bornholm som en fantastisk ø :)

Jeg har forberedt mig - jeg har investeret i "Turen går til Bornholm" og "Madliv på Bornholm".


Derudover skal jeg - selvfølgelig ;) - have styr på øens genbrugsbutikker.

Men kender du den der lille fine gårdbutik, en hemmelig loppebod, den lækre fiskerestaurant eller øens bedste is - så giv mig endeligt et tip. Tips til både solskins- og regnvejrstimer modtages med kyshånd :)

Hilsen Tina

lørdag den 7. juli 2012

Home sweet home

Jeg er hjemvendt fra en fantastisk ferie på Mallorca.
Vi har lavet absolut intet andet end at gå fra poolen til stranden og retur. Jeg plejer ellers at blive lidt rastløs på sådan en ferie, men denne gang var det bare skønt.

Jeg kunne vise jer alle de 400 billeder vi har taget, men det bliver nok lidt trættende....
Så her er et enkelt. Da det er første gang i 6 år, jeg har vovet mig i en bikini, bad jeg min mand tage et billede hvor jeg ser lidt "Halle Berry som bond babe agtig ud", I ved... der hvor hun kommer op af vandet.. Dette er så der hvor han synes jeg ligner hende mest:


(og han har nok ret...., men jeg elsker ham alligevel;)

God weekend 
Hilsen Heidi