Jeg ankom i går morges til det skønne skønne Berlin. Her skal vi tilbringe 3 dage med tætpakket program for at nå at suge mest mulig Berlin-stemning til os.
Første dag blev brugt både i Friedrichshain hvor vi bor - og hvor den KÆMPE genbrugsbutik på Karl-Marx Allee er et "must-see" for genbrugselskere - og i det dejlige Prenzlauer Berg.
Vi har taget udgangspunkt i den gratis shopping guide "ein000 - Eintausand Berlin". Guiden er delt op efter bydel- og for hver bydel vises der billeder fra en masse skønne butikker som man på et lille kort kan se hvor ligger.
Vi er hovedsageligt gået efter genbrugsbutikker - som der er mange af, men som også er lidt dyre.
Det blev til 2 tøjkøb - jeg kan simpelthen ikke lade være når der er genbrug i så store mængder :)
Den fineste vintage-jakke - farven er så fin, næsten neon-grøn. Og mønsteret minder mig om påfugl :) Den mangler en knap - men tror jeg skifter alle knapper.
Og en fin fin grøn clutch.
Min kæreste er ikke så vild med jakken. Men den gør mig i godt humør :)
Derudover var vi i en kæmpe perle-forretning. Og der blev måske købt en flamingo eller to der på et tidspunkt bliver til en halskæde på www.ohdeer.dk .
Nu vil jeg forberede mig på en regnvejrsdag i Berlin. Helt sikkert med mere shopping :)
Hilsen Tina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar