Elsker at se billeder fra andre "Bloggeres" hjem.
Tænkte igår, at nu ville jeg tage billeder af nogle af de ting jeg virkelig er glade for herhjemme og som gør mig glad:
Jeg elsker ugler.. tror aldrig jeg bliver træt af dem, så da Jannie fra http://www.janniesgalleri.dk/ udstillede sine fantastiske billeder på min arbejdsplads, MÅTTE jeg eje det. Det er ret stort. Ca. 125cm x 125 cm og hænger i vores spisestue.
Det allermest fantastiske ved billedet er, at teksten: "I wanna grow old with you" var starten på et vers i sangen, jeg sang for min mand til vores bryllup for 7 år siden. Ret pudsigt, men endnu en grund til at jeg måtte eje det.
Hver eneste gang jeg går forbi min plexi-sættekasse fra Hay smiler jeg. Der står blandt andet disse to damer. Jeg elsker Kokeshi dukker og har efterhånden en pæn lille samling (de er fordelt rundt omkring, da min mand ikke elsker dem lige så højt som jeg ;)
Disse 2 er de første til min samling. Min mor har købt dem i Malmø og de er så fine.. Jeg tror heller aldrig jeg bliver træt af Kokeshi. De fine blomster, de skønne øjne og bare deres buttede sødme..
Man kan da heller ikke andet end elske denne fantastiske nederdel fra http://www.praggenbrug.dk/ Heldigvis for mig findes der hele 2 eksemplarer af den her i huset. 1 til begge af mine prinsesser. De er ikke til at drive i andet end kjoler og nederdele. Så er det jo heldigt at man kan finde nogle skønne af slagsen.
Kan se at det blev et rødt tema...Og når jeg tænker over det, har vi vist ret mange ting i røde nuancer...
(Betyder det mon at jeg med god samvittighed kan shoppe nyt, hvis det er i andre nuancer???)
Hilsen Heidi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar