lørdag den 29. juni 2013

Harlekintern/rosa/kobber

Endnu en weekend i OhDeer pop-up shop i Boxland er skudt i gang. I dag var vejret bestemt imod os - så jeg er glad for at have plads til et lille arbejdshjørne i vores container. Der er blevet pyntet med cirkelranker - både på væggen og til salg - og vores lille farverige OhDeer univers er vel egentligt det bedste sted for mig at have min arbejdsplads :)




Tiden blev brugt på at klippe harlekintern og firkanter i fine pasteller og kobber. Hjemme i tørvejret igen er de blevet samlet til de fineste ophæng.



Ophængene kommer med i Boxland i morgen , hvor man også finder mine syslerier fra i går aftes - malede låg i den samme smukke kombination af pastel og kobber som de nye ophæng.

 
Vil i krydse fingre for en smule solskin i morgen? Selvom en regnvejrsdag kan være produktiv i boxen, er det nu bare fedest med et velbesøgt solskins-marked :)
 
Hilsen Tina

1 kommentar: